Emma Payami
Beskrivelse
Mit navn er Emma-Mona Payami, jeg er født i år 2002, og jeg er danseinstruktør.
 
Dans er nok det, der fylder allermest i mit liv. Jeg starter på danseuddannelse i august 2021, hvor jeg skal danse på fuld tid. Hidtil har jeg taget timer dagligt i alverdens dansestilarter, samt gået på performance-efterskole. I 2019-2020 gik jeg også på en slags danseuddannelse. Min erfaring inden for dans er bred, og jeg stræber hele tiden efter at udvikle mig.

Jeg har undervist siden 2016 på Funky Dans-holdene, Spring/Rytme, Mgp-dans og Tumlingerne.
 
Jeg brænder særligt for at give min egen danseglæde videre til andre samt dygtiggøre min elever inden for faget.
I mine timer er det vigtigste, at vi har det sjovt, mens vi rykker os!
Se hele beskrivelsen
Ida Ølgaard Bakhøj
Beskrivelse

Hej, jeg hedder Ida, jeg er født i 2005 og er dansetræner her i HGP.

Til dagligt går jeg i 1.g på Espergærde Gymnasium.
 
Jeg har undervist her i HGP siden 2019 to år som hjælpetræner hvorefter denne sæson er min første som instruktør.
 
Jeg har selv gået til dans i 5 år her i foreningen og har altid følt en stor glæde ved at danse. Min største motivation for at undervise er derfor at se, at I også har samme glæde samt at kunne følge jeres udvikling uge for uge.
 
Jeg glæder mig til at se jer til endnu en god og hyggelig sæson i HGP!
(For at kontakte instruktører under 18, skriv til humlegym@gmail.com) 
 
Se hele beskrivelsen
Estrid Biermann
Beskrivelse

Jeg hedder Estrid Biermann.
 
Jeg er født i 2003 og bor i Espergærde.
 
Til dagligt går jeg på Espergærde gymnasium i 2.G.
 
Jeg har været træner i foreningen i 6 år og har trænet alle aldersgrupper, fra de helt små på børneholdene til de 10-15 årige. I år har jeg dansehold, blandt andet TikTok-holdene og funky dans. jeg har selv gået til dans i 5 år og derudover havde jeg også dans som linjefag på min efterskole. Jeg har også børnehold med forældre i næste sæson.
 
Jeg synes det er superfedt at være træner og kunne se hvordan ens hold hjælper med børnenes udvikling. Jeg elsker at se dem have det sjovt og være glade samtidig med at lære nyt.

Jeg glæder mig til at se jer næste sæson!



 
 
Se hele beskrivelsen

Seneste nyheder