Julie Teller
Beskrivelse

Hej, mit navn er Julie, jeg er født i 2001 og danselærer i HGP.

Ved siden af dans, arbejder jeg som vikar på Humlebæk Skole og studerer Design & Innovation på DTU.

Jeg har undervist i foreningen siden 2014. Det første år var jeg hjælpetræner på to Funky Dans hold og siden da, har jeg været instruktør på adskillige forskellige dansehold. Jeg har selv danset hos flere forskellige dansestudier. Senest har jeg danset på et internationalt formations hold for voksne og derudover har jeg, i tide og utide, danset i London. På mine hold kommer vi derfor også til at inkorporere og arbejde med formationer som en del af koreografierne.

Det er vigtigt for mig, at man føler sig tryg på mine hold. Man skal kunne grine og være sig selv, samtidigt med, at vi træner og arbejder på koreografier. Jeg bruger derfor en del tid på at både vi og I lærer hinanden godt at kende.

Min største motivation for at undervise er, når jeg kan se, at I har glædet jer til at danse. Jeg nyder samtidigt at følge jeres udvikling uge for uge og sammensætte et fedt show, i fællesskab med jer.

Jeg glæder mig til at se jer!

Se hele beskrivelsen
Cecilie Bonde Lytzen
Beskrivelse

Jeg hedder Cecilie Bonde Lytzen, og jeg er født i 2005. Til dagligt går jeg i 9. klasse på Langebjergskolen. 

Jeg skal i gang med mit tredje år som instruktør i foreningen, og har i de foregående sæsoner undervist i både dans og gymnastik. Personligt har jeg selv danset forskellige stilarter de sidste 12 år. Mange af årene i foreningen.

Udover at undervise bruger jeg det meste af min fritid på dans og mine venner.

Det fedeste ved at være instruktør, synes jeg, er at man møder mange nye mennesker samtidig med, at man bliver udfordret i de pædagogiske situationer, man kommer til at stå i. Man bliver også nemt i godt humør, ved at være omringet af så mange søde børn rundt på holdene.

Jeg glæder mig til at møde jer og til endnu en god sæson i HGP!

 

(For at kontakte instruktører under 18, skriv til humlegym@gmail.com)

 
 
Se hele beskrivelsen

Seneste nyheder